Den rette til jobbet
Det er vigtigt for os at tiltrække og fastholde medarbejdere, der har lysten og viljen til at udvikle sig. Det sikrer, at vi fortsat kan udvikle os som en konkurrencedygtig virksomhed. Vi kræver meget og tilbyder dig til gengæld en målrettet faglig og personlig udvikling, så du til hver en tid føler dig klædt på til jobbet.
Faglige kvalifikationer og erfaringer
- Du er selvstændig og fagligt kompetent til dit arbejde, og vi har tillid til, at du føler dig ansvarlig for dine arbejdsopgaver
- Du er energisk og resultatorienteret. Vores bonussystem er dels baseret på GSK’s samlede resultat, dels på dine individuelle præstationer
- Du behøver ikke have erfaring fra medicinalbranchen, men vi ser gerne, at du allerede har prøvet kræfter med arbejdslivet
Personlige kvalifikationer
De faglige kvalifikationer og erfaringer kan du dokumentere. Men de personlige kvalifikationer er straks vanskeligere at sætte ord på, både for dig og for os. Som kommende medarbejder i GSK har du typisk følgende kvalifikationer:
- Du yder den nødvendige indsats. Du bliver ved, når det ikke lykkes første eller anden gang, og ved spidsbelastninger er du klar til at yde en ekstra indsats
- Du er åben og positiv. Du har øje for muligheden frem for begrænsningen og søger på den måde at finde konstruktive løsninger
- Du har en høj etik. GSK går forrest, når det handler om at udvise ansvarlighed og etik. Derfor har vi en etikhåndbog, som alle medarbejdere er forpligtet til at leve op til. Læs vores etikhåndbog.
- Du kender dine styrker og svagheder. Derfor er du åben over for at lære af dine erfaringer. Du er tryg ved at modtage feedback og giver den selv med respekt for andres kompetence og tid
- Du har lysten og evnen til samarbejde på tværs af faggrupper i organisationen
- Du er selvstændig. Du venter ikke på, at andre skal bestemme for dig. Du styrer selv dine opgaver og følger dem til dørs